Oprettet i USA i 1917 på en tid, hvor mange syntes, at verden behøvede mere medleven og mindre selvoptagethed.
Grundstammen er de lokale klubber.
Typisk med 20 til 40 medlemmer.
Kom til Danmark i 1950. I dag er der knap 280 klubber med tilsammen godt 4.760 medlemmer, heraf fem klubber på Færøerne og fem klubber i Grønland.
På verdensplan er der 1,4 millioner medlemmer fordelt på 45.000 klubber i mere end 200 lande.
Klubberne har en meget stor selvbestemmelsesret inden for nogle overordnede rammer. Engagerer sig ofte i samfundets forhold, men ikke politisk og ikke religiøst.
Medunderskriver af FN’s Charter og har som følge heraf fast sæde i forsamlingen.
Har tilsluttet sig FN’s deklaration om menneskerettigheder og arbejder for samfundsforståelse og fred.
Blev i 2007 kåret af Financial Times som den mest effektive NGO (Non Governmental Organization).>> Læs mere
Lions Danmark donerer årligt omkring 25-30 millioner kroner til humanitære formål. Disse penge fordeles suverænt af den enkelte klub og går til både internationale, nationale og formål i nærområdet.
Lions Herlev er en velgørende organisation der arrangerer cykelløb, herrefrokost og oktoberfest. Overskuddet fra alle arrangementer går til social støtte i lokalområdet fx til skoler, institutioner og private ansøgere samt bidrag til international katastrofehjælp gennem Lions Danmark. Hvis du er interesseret i at deltage som frivillig hjælper, er du velkommen til at kontakte klubben på mail@lionsherlev.dk.
MobilePay: 70337